Første producent af græsprotein: »Det er ikke et problem at sælge det - det er et problem at producere det«

Dansk, økologisk græsprotein ser på papiret ud til at kunne konkurrere prismæssigt med importeret, økologisk sojaskrå.

“I første omgang ser det ud, som om det er en god forretning at producere økologisk sojaerstatning, fordi økologisk soja er mindst dobbelt så dyrt som konventionelt, og i græsdyrkningen er der ikke stor forskel på prisen, om det er økologisk eller konventionelt,” sagde seniorforsker og centerleder på Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi Uffe Jørgensen forleden i P1-programmet Orientering.

Han forventer, at græsprotein gennem rationalisering og effektivisering af produktionen i de kommende år også vil kunne konkurrere på det konventionelle fodermarked.

Vestjyllands Andel opførte sidste efterår Danmarks første anlæg til kommerciel produktion af økologisk græsprotein. Her er optimismen omkring produktionens rentabilitet på nuværende tidspunkt imidlertid til at overse. Ifølge direktør Steen Bitsch er kvaliteten af råmaterialet den primære udfordring i produktionen:

“Økologisk græs indeholder bare ingen protein om foråret,” siger han og fortsætter:

“Det får jo ingenting at leve af. Det får ikke tilstrækkelig gødning, så det får jo ikke nok kvælstof, og når der ikke er noget kvælstof, så er der heller ikke noget protein.”

Adspurgt om ikke kløverandelen i kløvergræsset bidrager med protein, svarer han:

“Det gør ingen forskel. Kløver vokser ikke om foråret. Kløveren kommer ikke før henne i juli, og så forsvinder den igen først i september.”

Han er dog tilfreds med det nyopførte anlæg:

“Vi har en større udnyttelsesprocent (end man havde i de indledende forsøg, red.). Det produkt, vi har fået ud nu, ligger faktisk på 56-57 pct. protein.”

Grøn protein kan hjælpe vandmiljø og klima

Græsprotein, eller grøn protein som også kaldes, er et lovende produkt, som kan medføre en række miljøgevinster. Først og fremmest skal det hjælpe Danmark med at opfylde EU’s vandrammedirektiv, hvilket har været svært indtil nu, fordi så stor en del af landbrugsarealet dyrkes med korn, raps og majs. Dyrkning af græs medfører markant lavere udvaskning, og bl. a. derfor er det derfor oplagt at få øget andelen af græs på de danske marker, forklarer Uffe Jørgensen til Økologisk Nu:

“Hvis vi skal fortsætte med at have et stort areal med landbrugsproduktion i Danmark, bliver det rigtig svært at opfylde Vandrammedirektivet og vores klimalov. Så skal vi gøre noget radikalt på dyrkningsfladen, og noget virkelig radikalt er at lægge om til nogle andre afgrøder. Det er det, der giver langt den største effekt på flere af de her parametre,” siger han og fortsætter:

“Det kan man kun, hvis man kan lave noget, der har en markedsværdi af de afgrøder, og græs og kløver er helt oplagte, fordi landmændene er vant til at dyrke dem på en del af arealet med stor succes.”

Håber på godkendelse som menneskeføde

I en verden med en klimapolitisk målsætning om at reducere det globale forbrug af animalske produkter ser det grønne protein lovende ud som erstatning for eksempelvis æggehvide og valleprotein i produktionen af mad til mennesker, men det kræver, at produktet godkendes som menneskeføde.

“Det er enormt vigtigt, at vi kommer ud over stepperne og får anvendt vores grønne protein direkte til human ernæring,” siger Uffe Jørgensen, og tilføjer:

“Det er en lidt vanskeligere proces, fordi det skal over EU’s Novel Food-regulering. Det er rimelig kompliceret og dyrt, men jeg tror, det kommer til at ske i løbet af de næste tre, fire, fem år.”

Steen Bitsch håber også på en EU-godkendelse og forventer, at det ville gøre produktionen af græsprotein til en god forretning, men er knap så optimistisk som Uffe Jørgensen:

“Det tager jo lang tid at få godkendt sådan noget, og produktionsomkostningerne vil i den forbindelse stige yderligere, fordi man jo nok ikke kan sælge et proteinprodukt til madproduktion, som smager af græs, så vi skal jo raffinere det yderligere, men dér er vi slet ikke endnu. Indtil videre skal vi bare have produktionen op at køre ordentligt.”